BEMÆRK: Denne guide kan kun benyttes, hvis du bruger wifi via din router.
Placering af din router
De trådløse signaler til din router kan påvirkes alt efter, hvor du har placeret routeren. Det er bedst at placere din router højt og så centralt som muligt i din bolig, så den kan sende og modtage signaler så uhindret som muligt for at være mest effektiv. Placer ikke din router inde i et skab, op ad en massiv væg, f.eks. en betonvæg, eller i kælderen/på loftet, da signalet kan have svært ved at sende igennem vægge og isolering.
Brug dit netværkskabel
Du får altid den bedste og mest stabile internetforbindelse, hvis du har tilsluttet din computer med et netværkskabel i stedet for at bruge en wifi-forbindelse.
Flyt andet trådløst udstyr væk fra din router
Hvis du ikke har mulighed for at benytte netværkskablet i din computer, så kan det afhjælpe at flytte andet elektronisk udstyr væk fra din router, så det ikke forringer din trådløse wifi-forbindelse. Udstyr, der kan forstyrre signalet, kan f.eks. være trådløse telefoner, musikanlæg, babyalarmer eller mikroovne. Har du mange ledninger og forlængerledninger liggende samme sted, som du har placeret din router, kan dette også have en indvirkning på din wifi-forbindelse.
Brug en anden GHz frekvens
Din router understøtter både 2.4 og 5 GHz frekvenserne, og routeren styrer som standard selv hvilken frekvens, der passer til dit udstyr som f.eks. din PC. 5 GHz frekvensen er hurtig ved korte afstande til udstyret, og der er som regel færre brugere på denne frekvens, derfor bør 5 GHz frekvensen oftest være det rigtige valg.
Er dit udstyr allerede indstillet til 5 GHz frekvensen, og oplever du alligevel en ustabil forbindelse f.eks. på din mobil, så prøv at logge på 2.4 GHz i stedet, og se om det forbedrer din wifi-hastighed. 2.4 GHz har en længere rækkevidde, men sender dog med lidt lavere hastighed. BEMÆRK: For at kunne gøre dette, kræver det, at du har forskellige logins til 2.4 GHz og 5 GHz.
Herunder er en guide til hvordan du laver forskellige navne og koder til frekvenserne:
KAON 3420 |
Icotera i4850 |
|
|
Få hjælp af vores kundeservice
Var der ingen af ovenstående tips der hjalp til at gøre din internetforbindelse mere stabil, så kontakt vores Kundeservice, der kan hjælpe dig med at fejlsøge på din forbindelse og løse problemet eller booke et teknikerbesøg til dig.