Tjek om din adresse er ramt af nedbrud
Har du mistet internetforbindelsen? Så er det en god idé at starte med at tjekke, om din adresse er ramt af nedbrud. Det kan nemlig være forklaringen på, at du pludselig har mistet internetforbindelsen. Du finder information om nedbrud og servicearbejde her.
Genstart din router
Du har sikkert hørt det før, og måske har du allerede prøvet det, men ofte er det nok at genstarte din router for at få internetforbindelsen tilbage. Sådan genstarter du:
- Find ON/OFF-knappen på bagsiden af din router og sluk routeren.
- Vent herefter 30 sekunder, og tænd derefter for routeren igen.
- Der kan gå op til 20 minutter, før der igen bør være internetforbindelse.
Tjek om der er lys i de rigtige lamper
Hjalp det ikke at genstarte din router? Tjek om din router fungerer, som den skal, ved at se om der er lys i de rigtige knapper på routeren. Der skal være konstant lys i fire af knapperne:
- Power
- Upstream
- Downstream
- Internet
Er du på wifi, skal der også være lys i wifi-lampen på routeren.
Nulstil din router
Hvis det stadig ikke er lykkedes dig at få forbindelsen tilbage, kan du prøve at nulstille din router. Husk, at routeren skal være tændt for at kunne nulstille den korrekt. Når du nulstiller routeren, skal du være opmærksom på, at den går tilbage til fabriksindstillinger. Dvs. at netværksnavn og kode også resettes til de informationer, der står på din router.
Sådan nulstiller du din router:
- Find reset-knappen på bagsiden af routeren. Knappen hedder ’Factory Reset’.
- Brug en spids genstand som f.eks. enden af en clips til at trykke knappen ind med i 15 sekunder.
- Din router går nu i gang med at genstarte. Bemærk, der kan gå op til 30 minutter, før routeren er nulstillet og klar til brug igen.
Har du stadig ingen internetforbindelse?
Kan du stadig ikke komme på internettet, så kontakt vores Kundeservice, så hjælper vi dig.